Forside / Viden og guides / Selvhold
Selvhold med kontaktor: sådan virker start og stop
Et selvhold er en kobling, der holder en kontaktors spole aktiveret, efter at starttrykket er sluppet. Det giver en start/stop-styring, hvor et kort tryk på start kan holde en kontaktor inde, indtil der trykkes stop eller forsyningen afbrydes.
Forestil dig en pumpe, der styres af en kontaktor: Et kort tryk på Start sætter den i gang, og den fortsætter, efter du slipper knappen. Et tryk på Stop afbryder styringen. Uden selvhold i denne enkle trykknapstyring skulle du holde Start inde hele tiden.
Hvad består selvholdet af?
I dette eksempel er S1 et stoptryk med en brydekontakt (NC), og S2 er et starttryk med en sluttekontakt (NO). K1 er kontaktorens spole. K1 har også en slutte-hjælpekontakt, som ændrer stilling, når spolen trækker.
Hjælpekontakten ligger parallelt med starttrykket: Begge grene kan føre strøm til spolen. Stoptrykket ligger i serie før forgreningen og kan derfor bryde begge veje.
Fra start til stop
Vælg trinnene i rækkefølge for at følge strømvejen. Grøn viser strøm i denne forenklede model.
Hvile: S1 er lukket. S2 og K1's hjælpekontakt er åbne, så K1's spole er ikke aktiveret.
Spolen og hjælpekontakten har begge betegnelsen K1, fordi kontakten hører til spolen. Illustrationen viser styrelogikken, ikke et komplet installationsdiagram.
- Start: Når S2 trykkes ind, sluttes vejen til K1's spole, og kontaktoren trækker.
- Selvhold: K1's hjælpekontakt slutter. Når S2 slippes, holder hjælpekontakten vejen til spolen sluttet.
- Stop: Når S1 trykkes ind, brydes kredsen til spolen. K1 falder ud, og hjælpekontakten åbner igen.
Når forsyningen forsvinder, falder K1 ud, og hjælpekontakten åbner. I denne enkle styring starter K1 ikke igen, når spændingen vender tilbage, forudsat at starttrykket er sluppet.
Princippet kan indgå i styringer til fx motorer, pumper og ventilatorer. Hvilke beskyttelser, nødstop og øvrige funktioner der kræves, afhænger af anlægget; den viste kobling er ikke i sig selv en sikkerhedsgaranti.
Prøv selvholdet i Relæværket
I Relæværket kan du åbne skabelonen Start/stop med selvhold og afprøve den i simuleringen. Prøv også opgaven Lav selvhold med en kontaktor, hvor du selv bygger styringen og kontrollerer dens funktion.
Du skal oprette en gratis konto og bekræfte din mail for at prøve browserversionen. Åbn derefter skabelonen i programmet.
Hvorfor virker selvholdet ikke?
Hvis K1 falder ud, når starttrykket slippes, kan du i skemaet kontrollere, om hjælpekontakten er en sluttekontakt, om den er koblet til K1, og om den sidder parallelt med starttrykket. Kontrollér også, at selvholdsgrenen ikke går uden om stoptrykket.
Hvad hvis selvholdskontakten er en brydekontakt (NC)?
En brydekontakt er lukket, når K1 er ude, og åbner, når K1 trækker. Sættes den parallelt med starttrykket som selvholdskontakt, gør den derfor det modsatte af det ønskede: Den kan give spolen en strømvej allerede i hvilestillingen, men afbryder sin egen strømvej, når K1 trækker.
Sluttekontakt (NO)
K1 ude: Åben
K1 trukket: Lukket
Kan holde K1 aktiveret efter Start.
Brydekontakt (NC)
K1 ude: Lukket
K1 trukket: Åben
Afbryder sin egen strømvej, når K1 trækker.
Forenklet visning af kontaktens stilling. Det er K1-spolen, der ændrer hjælpekontaktens stilling.
Hvis starttrykket ikke holdes inde, kan spolen derfor gentagne gange trække og falde ud, når kontakten lukker og åbner igen. Styringen kan dermed svinge eller klapre; den kan også reagere ved tilslutning af forsyningen uden et starttryk. Mens starttrykket holdes inde, kan det give spolen en separat strømvej. Brug derfor en sluttekontakt (NO) til selvhold i dette eksempel, og afprøv fejlen i simulatoren frem for på et virkeligt anlæg.
Relæværkets simulering er en forenklet logisk model til undervisning. Den beregner ikke strøm, impedans eller spændingsfald og erstatter ikke faglig kontrol af en virkelig installation.